Kunst og Street Art

Senest ændret Mandag, 12 marts 2018 11:52

valgfag-dottemadag-dot


VALGFAG | TEMADAG | Her får de unge en anderledes og inspirerende undervisning i kunst og street art. På holdet arbejder alle former for kunst, og vi tager udgangspunkt i, hvad kunst kan gøre. Kunst er kultur, kommunikation og alle vegne.

Vi arbejder med kunst i forskellige genrer, fra klassiske sort/hvid tegninger, oliemaling på lærred, til urban art, graffiti art og street art. Underviserne er unge, som er en del af ungdomsatelieret Street Station i Aalborg, hvor en stor del af vores fokus ligger på urban art og street art og derfor vil vi give eleverne et indblik i en ny verden af kunst, hvor det anderledes og det provokerende interesserer os. Vi har tegne- og male workshops i vores Street Station atelier og graffiti ture rundt i Aalborg, hvor vi finder Aalborgs fedeste værker. Holdet kan også laves som en temadag.

Formål

  • At skabe en kreativ udvikling og i den forbindelse tilegne sig færdigheder og viden om kunst og kreativitet
  • At fremme kreativitet og lysten til at skabe
  • At præsentere eleven for nye og alternative kreative processer
  • At eleven får tid til fordybelse
  • At eleverne får nogle positive fællesoplevelser
  • At eleven via kreative aktiviteter fremmer den generelle læring

Vidensmål

  • Viden om urban art og street art
  • Viden om forskellige kreative processer og virkning

Færdighedsmål

  • Eleven indgår i og producerer kreative produkter
  • Færdigheder i specifikke kunstneriske teknikker

Kompetencemål

  • Udvikling af såvel kreative som kunstneriske kompetencer i relation til urban art og street art
  • Eleven opnår kompetencer i forhold til at arbejde i en kreativ proces og forståelse for denne proces

Forventninger/krav til skolen

  • Det er vigtigt, at eleverne har mulighed for at komme i atelieret og rundt i byen
  • Det er vigtigt, at skolen er indstillet på, at timerne efter behov samles i sammenhængende moduler

Kontakt

Giver ovenstående anledning til spørgsmål, er I velkomne til at kontakte UngAalborg

Camilla Lindum
E-mail:   Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen.   / Tlf. 93 52 09 05

Tilmeld hold

Søg og tilmeld dig med app'en Tabulex Elev

Du kan stadig tilmelde dig via browser her

Spørgsmål

Har du spørgsmål eller en idé til et hold, så snak med kontaktpersonen på din skole eller ring til os.

Find kontaktperson her

Kontaktpersoner

Hovedkontor+45 93 52 09 00 UngAalborg kl. 8.30-15.00