Friluftsskolen

Senest ændret Mandag, 12 marts 2018 12:52

valgfag-dotunderstot-dottemadag-dot


VALGFAG / UNDERSTØTTENDE / TEMADAG : UngAalborg tilbyder Friluftsliv som valgfag med udgangspunkt i UngAalborg Friluftsskoles aktiviteter. Friluftsskolens aktiviteter består af mountainbike, klatring og trekking/lejrliv samt forskellige vandaktiviteter som kajak, kano og stand up paddleboard.

Appetizer til eleverne

Hvis du vælger Friluftsskolen som valgfag, vil du stifte bekendtskab med nye sider af dig selv både fysisk men også mentalt. Der vil være mulighed for både at få sus i håret, mærke blodet pumpe og uforglemmelige øjeblikke sammen med dine holdkammerater. Læs her hvad Rasmus French Henriksen fik ud af at vælge Friluftskolen som valgfag:

”Super sjovt og til tider grænseoverskridende undervisning. Som også lige gør skolen det sjovere. Det er jo rart at få lidt luft i en ellers hård skoleuge. Og så er det med til at udvide ens horisont. Man laver ting som nok ikke lige just var det, man selv ville havde gjort en onsdag eftermiddag.” (Humørikonet wink)

Citat: Rasmus French Henriksen. Elev 9. kl. Farstrup Skole.

Beskrivelse

I UngAalborg arbejder vi grundlæggende med den overbevisning, at det, vi kan, er noget andet, og at Friluftsskolens aktiviteter er et spændende og inspirerende supplement til undervisningen i udskolingen.

Vi ved, at skolerne er dygtige, så vores tilbud handler om alternative aktiviteter, hvor overskriften er Friluftsliv. Vi tilbyder en undervisning, som eleverne måske ikke er vant til at blive præsenteret for. Vores palet af undervisere og instruktører er bred og består af mange kompetente mennesker, som alle kan byde ind med forskellige spændende tiltag.

Undervisningen kan være fra minimum 3 timers forløb, dagsforløb til en overnatning. Holdenes længde er på minimum 30 timer. Undervisningen foregår med udgangspunkt fra jeres skole, men nogle aktiviteter skal udføres på UngAalborgs lokaliteter.

Udgangspunktet er at UngAalborg stiller med 1 underviser pr. hold. Hvert hold kan max. bestå af 16 elever. Skolen skal stille med 1 person, som følger holdet til alle undervisningsgange i mountainbike, da denne aktivitet kræver en øget opmpærksomhed på sikkerhed - ca. en fjerdedel af forløbet (ved 30 timer vil det sige 8 timer)

Al undervisning vil foregå udendørs.

Formål

  • At eleverne opnår viden, færdigheder og kompetencer indenfor natur, sundhed og bevægelse individuelt og i samspil med andre
  • At eleverne får nogle positive oplevelser i relation med andre unge – og hermed får styrket selvværd, selvtillid og motivation

Vidensmål

  • Eleverne opnår viden om at færdes og agere i naturen på en hensigtsmæssig måde.
  • Eleverne får forståelse for sammenspillet mellem mennesket og naturen.

Færdighedsmål

  • Eleverne opnår færdigheder i forhold til naturen og de konkrete aktiviteter, som udvikler deres kompetencer inden for friluftsliv.
  • Eleverne udvikler færdigheder i forhold til kommunikation, motorik og relationer med andre unge.
  • Eleverne udvikler evner til at deltage i forskellige friluftsaktiviteter på forskellige niveauer.

Kompetencemål

  • Bliver i stand til at udføre aktiviteterne i samspil med naturen og andre mennesker
  • Eleverne bliver i stand til at overføre det lærte til deres dagligdag

Kontakt

Kim Larsen 

+45 25 54 55 62 /  Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen.

Tilmeld hold

Søg og tilmeld dig med app'en Tabulex Elev

Du kan stadig tilmelde dig via browser her

Spørgsmål

Har du spørgsmål eller en idé til et hold, så snak med kontaktpersonen på din skole eller ring til os.

Find kontaktperson her

Kontaktpersoner

Hovedkontor+45 93 52 09 00 UngAalborg kl. 8.30-15.00