Projekter og events

Job som kontaktelev i UngAalborg

I UngAalborg satser vi strategisk på at nå målgruppen af unge i folkeskolerne samt privat-/ friskoler i Aalborg Kommune gennem flere kommunikative tiltag som skærme, kontaktlærere og forældreintra. Kommunikationsmæssig ønsker vi yderligere at forstærke den indsats gennem brugen af unge kontaktelever i 7.-10. klasse.

Målgruppen for kontakteleverne er primært skolekammerater og venner i overbygningen (7. - 10. klasse) på folke-, privat- og friskoler i Aalborg Kommune.

Mål

Hver skole med overbygning i Aalborg Kommune har en ung kontaktperson, der skal være mindst 14 år. Kontakteleven rekrutteres af UngAalborgs kontaktperson på skolen. Kontakteleven arbejder sammen med kontaktlæreren om at markedsføre UngAalborg lokalt.

Kontakteleverne bliver ansat af UngAalborg til at skabe ikke bare viden om tilbud og muligheder, men også ”buzz” omkring UngAalborg. De bliver en slags ambassadører, som kan tale positivt og engageret om UngAalborg, så organisationen bliver tydelig i de unges bevidsthed.  De unge skal også fungere, som hjælpere i forhold til skærme på skolerne. Det betyder, at de tjekker, at skærmene fungerer, som de skal.

Kontaktelev

  • skaber synlighed og positiv “buzz” om UngAalborg, der kan øge antallet af unge i UngAalborg
  • udbreder kendskabet og engagement til UngAalborgs aktiviteter og virke ved at fortælle de gode historier til venner og kammerater på de sociale medier, som de unge benytter sig af. Det kan fx være skolens Facebook, egen Facebook, Instagram, YouTube, Twitter, Snapchat. Historierne henter kontakteleverne fra UngAalborgs Facebook-side samt på en FB-side, som UngAalborg opretter med historier, som skal kommunikeres ud.
  • udbreder kendskabet til, hvad der sker i deres eget lokale område i UngAalborg sammenhæng. Eleverne deler i samarbejde med kontaktlæreren relevante, lokale historier med UngAalborgs journalist, der lægger dem på UngAalborgs FB-side, evt. hjemmeside.    
  • skaber kontakt til UngAalborgs lokale ungdomsklub sammen med kontaktlæreren. Relevante klubaktiviteter postes herefter på de sociale medier.
  • reklamerer for events og andet, som UngAalborg gerne vil “highlighte”. UngAalborg opretter en FB-side med generelle historier, som skal kommunikeres ud.
  • mødes med øvrige kontaktelever og UngAalborg på to årlige møder (fx august og januar), hvor der vil blive udstukket linier for, hvordan der kan kommunikeres i tekst/foto/video samt en generel samtale om fritidsjobbet samt mulighed for at evaluere.
  • sørger for, at skærme på skoler (p.t. 4 skoler - Gistrup, Sofiendal, Filstedvejens og Gug Skole) er tændte og fungerer.
  • må gerne slette uddaterede opslag fra deres profiler.

Praktisk om ansættelsesforhold

Vigtige, praktiske  informationer om ansættelsen:

  • Kontakteleven skal være fyldt 14 år og gå i skolens overbygning.
  • Kontakteleven bliver midlertidig ansat af UngAalborg i 1,25 timer i 40 uger i perioden august indeværende år til udgangen af juni det følgende år. Det er kontaktlæreren, der sammen med kontakteleven sørger for at indberette navn, adresse, reg.nr./ bankkonto til UngAalborgs lønkontor.    
  • Der rekrutteres én elev på hver skole. Det er UngAalborgs kontaktlærer på skolen, der rekrutterer.
  • Kontakteleven skal naturligvis være bruger af et eller flere sociale medier og interesseret i at kommunikere. Kontakteleven kan se idéen i at arbejde med UngAalborg relaterede opgaver, hvor han/ hun skal bruge sig selv som “ambassadør” i forhold til UngAalborg.
Senest ændret Onsdag, 21 marts 2018 10:35

Tilmeld hold

Søg og tilmeld dig med app'en Tabulex Elev

Du kan stadig tilmelde dig via browser her

Spørgsmål

Har du spørgsmål eller en idé til et hold, så snak med kontaktpersonen på din skole eller ring til os.

Find kontaktperson her

Kontaktpersoner

Hovedkontor+45 93 52 09 00 UngAalborg kl. 8.30-15.00