Unge uddannes til Junior Rangere

Unge blandt elge: Unge Junior Rangere skal undervise skoleelever i Lille Vildmose Naturskole.

Et unikt samarbejde mellem UngAalborg, Mou Skole og Lille Vildmose Centret om et nyt valgfag betyder, at elever fra Mou Skoles 7.-9. klassetrin har mulighed for at uddanne sig til Junior Rangere. Som Junior Ranger i Lille Vildmose er de unge med til, at formidle Danmarks største fredede naturområde til andre elever fra Aalborg Kommunes skoler.

Eleverne har allerede fået undervisning om mosens fascinerede dyreliv, som blandt andet tæller ørne, krondyr, vildsvin, traner og som noget helt nyt – elge. Undervisningen foregår både i klasselokalet på skolen og udenfor i mosen, hvor eleverne over flere omgange skal på felttur og opleve den unikke natur helt tæt på. Valgfaget afsluttes med, at eleverne skal være hjælpelærere – Junior Rangere - i Lille Vildmose Naturskole.

Spørgsmål

Har du spørgsmål eller en idé til et hold, så snak med kontaktpersonen på din skole eller ring til os.

Find kontaktperson her

Kontaktpersoner

Hovedkontor+45 93 52 09 00 UngAalborg kl. 8.30-15.00