Ship Ohøj!

Til havs: ”Et sejlskib er et af de få steder, der er tilbage, hvor man bliver nødt til at tage skridtet ud over det sikkerhedsnet, der ligger indbygget i vores samfund...” siger 20årige Tobias Stidsen, der er uddannet ombord på LOA og Georg Stage. Senest har han været besætningsmedlem på UngAalborgs ture med foreningssejlskibet LOA, hvor han underviste elever fra Farstrup Skole og Seminarieskolen.

Tekst & foto: Tobias Stidsen

Ombord på foreningsskibet LOA fra Aalborg blev jeg sendt i riggen for at være med til at sætte sejl for første gang nogensinde. På trods af en faldsikring og en formaning om, at mine hænder nok skulle holde fast, var det stadig med hjertet bankende og adrenalinen pumpende, at jeg kravlede derop. Det, at man selv ene og alene var fuldt ud ansvarlig for sig selv og for, at man ikke pludselig hang og dinglede i sin faldsikring i flere meters højde, var noget, der for alvor gjorde indtryk på mig. Turen blev den første af mange, og når jeg senere hen tænker tilbage på, hvad det var, der fangede mig, har denne følelse spillet en enorm stor rolle.

Ansvar for sig selv – og andre

Det var den samme følelse, der vendte tilbage, da jeg stævnede mod nye destinationer med skoleskibet Georg Stage i maj 2015. Her gjaldt det for alvor om at tage ansvar for sig selv. Pludselig stod jeg på et skib, hvor masterne var endnu højere end før, og hvor tovenderne halede i ting, der var betydeligt tungere end på LOA. Nu kunne det ikke alene få konsekvenser for én selv, hvis man ikke gjorde sit arbejde ordentligt, men også for mange andre. Jeg fandt snart ud af, at de fem måneder ombord på Georg Stage ikke skulle domineres af at tage ansvar for sig selv i farlige eller usikre situationer, for det lærte alle hurtigt. Noget helt andet var, hvordan man tog ansvar for sig selv i forhold til alle de andre. Både under arbejde og socialt.

”Jo jo, jeg har boet tæt før. Det klarer jeg nemt” tænkte jeg. Bekymringerne omkring togtet lå primært andre steder. Jeg mønstrede med en forventning om nemt at overkomme den forhindring, men hovmod står for fald, som man siger. Det viste sig, at den trange plads og de mange nye mennesker var min største udfordring. Det var ikke de nordatlantiske kulingvinde, den bidende kulde eller det fysisk krævende arbejde ombord, der var den primære barriere at overkomme. Det, der skulle komme til at kræve de fleste af ens kræfter, var at indgå i det intense samliv, der foregik ombord. At skulle spise aftensmad sammen ved bordet nede i banjen efter en uge på åbent hav blev langt mere krævende end at bjerge sejl i 30 knobs blæst.

Konfrontér problemer

Det er nogle tanker, der først for alvor banker på efter hjemkomsten, og får én til at tænke over, hvad det i virkeligheden var, der gjorde, at man ændrede sig – og hvorfor.

Det, jeg håbede på at finde, da jeg tog af sted, var endnu et skib, hvor jeg kunne få lov til at prøve kræfter med livet uden det sikkerhedsnet, der ellers findes næsten overalt i vores samfund. Det, jeg fandt ud af, da jeg kom hjem, var, at der findes en ekstra luksus for os i samfundet - udover sikkerhedsnettet. Nemlig det, at man har muligheden for at gå fra problemerne for en stund. Simpelthen bare flytte sig væk fra dem. På søen var den mulighed der ikke. Var der et problem, blev man nødt til at nærme sig det, frem for at flytte sig fra det. Det var den nemmeste måde at komme omkring problemet på. Der var ikke mulighed for pauser fra de andre mennesker ombord, lige gyldigt hvor meget de kunne irritere én. Kun ved at konfrontere problemet, kunne man finde en holdbar løsning. For alle vi 62 elever var fanget på det samme lille skib, langt ud på havet.

Tilmeld hold

Søg og tilmeld dig med app'en Tabulex Elev

Du kan stadig tilmelde dig via browser her

Spørgsmål

Har du spørgsmål eller en idé til et hold, så snak med kontaktpersonen på din skole eller ring til os.

Find kontaktperson her

Kontaktpersoner

Hovedkontor+45 93 52 09 00 UngAalborg kl. 8.30-15.00