Unge giver Vestager & co. anbefalinger

Unge & EU: Unge fra 13 europæiske lande kommer med deres ungdomspolitiske anbefalinger og visioner i kølvandet på ungdomstopmødet EU Youth Summit 2015 i Aalborg.

 34 unge fra 13 lande var fra 1.-7. november samlet til EU-topmøde i Aalborg, organiseret af UngAalborg/ Aalborg Ungdomsskole. De unge fik gennem oplæg og workshops kyndig vejledning fra en række eksperter om ungdomspolitiske emner som for eksempel unges deltagelse i den demokratiske proces. De fik samtidig mulighed for at komme i dialog med politikere fra det lokale, nationale og transnationale niveau – i en demokratisk proces i Aalborg Byrådssal.

EU-topmødet førte frem til en række fælles visioner og anbefalinger for fremtiden i EU – udtænkt af de unge. Politikerne Lasse Frimand Jensen fra Aalborg Byråd, Rasmus Prehn fra Folketinget og EUs konkurrencekommissær Margrethe Vestager har alle udvist stor interesse for visionerne og anbefalingerne. Og vigtigst, så har politikerne tilkendegivet, at de vil tage dem med sig i deres videre arbejde.

Fælles visioner og anbefalinger fra EU Youth Summit 2015 i Aalborg:

  • Yderligere fokus på (uvildig) undervisning om demokratiske processer og medborgerskabUdvikling af muligheder for sikker digital stemmeafgivelse under afstemninger
  • Udvikling af muligheder for sikker digital stemmeafgivelse under afstemninger
  • Unge skal se EU's og medlemslandenes formelle institutioner og organer som troværdige og gennemsigtige
  • Iværksætteri skal være obligatorisk på ungdoms- og videregående uddannelser
  • Problembaseret læring skal implementeres på alle uddannelsestrin
  • Implementering af en fleksibel arbejdsmarkedsmodel – en flexicurity model
  • Vedtagelse fra centralt europæisk hold om minimum standarder i forhold til uddannelse
  • Den kommende europæiske energi union skal have særlig fokus på bæredygtighed samt grønne og vedvarende energiformer

Spørgsmål

Har du spørgsmål eller en idé til et hold, så snak med kontaktpersonen på din skole eller ring til os.

Find kontaktperson her

Kontaktpersoner

Hovedkontor+45 93 52 09 00 UngAalborg kl. 8.30-15.00